Gåtid: 30 minutter - turlængde: 2,4 km - skridt: 3.149 - højdeforskel: 5 m
Gåtid: 30 minutter - turlængde: 2,4 km - skridt: 3.149 - højdeforskel: 5 m
Bare følg floden...
I Manchester føler fodboldfans sig selvsagt mere end hjemme, for her i hjembyen for både Manchester City og Manchester United finder vi også Englands nationale fodboldmuseum. Dette er dog bare en af de mange populære attraktioner, der venter dig undervejs på gåturen rundt i den charmerende storby og tidligere bomuldscentrum.
Efter bare 30 minutter og 2,4 kilometer har du set seks af Manchesters mest berømte seværdigheder. Byen er et veritabelt overflødighedshorn af kultur og oplevelser – og er helt sikkert et af de allerskønneste steder på kloden at fare vild. Men inden du begiver dig ud på egen hånd – eller hvis du kun har meget lidt tid til rådighed inden din næste aftale – kan du med fordel følge vores foreslåede rute, der tager dig gennem hele Manchester centrum, og som nemt kan nås fra alle vores Motel One hoteller.
Begynd turen ved Chetham's Library, der er det ældste offentlige bibliotek i den engelsksprogede verden og kan dateres helt tilbage til år 1451. Det er også muligt at booke en guidet rundvisning på biblioteket – en unik oplevelse, og ikke kun for læseheste. Hvis du hellere vil teste din fodboldviden eller dit fodboldtalent, bør du afgjort gøre National Football Museum til dit næste stop på turen. Fodboldmuseets samling omfatter ca. 140.000 genstande, fra fodbold-memorabilia til interaktive installationer. Bygningen "Urbis" er tegnet af den britiske arkitekt Ian Simpson og er et højdepunkt i sig selv. Turen fortsætter videre langs floden Irwell, forbi den imponerende Manchester Katedral og det livlige gourmet-mekka Corn Exchange, helt ind i hjertet af Manchester – hvor People's History Museum venter på at tage dig med ud på en helt særlig spadseretur, nemlig gennem den menneskelige civilisation fra den helt spæde start og frem til i dag. Sidste stop: Manchester Science and Industry Museum. Indvendigt venter dig en både lærerig og underholdende oplevelse, mens bygningen udefra udgør et af byens vigtigste vartegn og forbinder historisk arkitektur og moderne design på perfekt vis.
Det kan godt gå endnu vildere for sig!
Det kan godt gå endnu vildere for sig!