Hoteller Wien

Motel One Wien

Til bookingen

til bookingen

4 Hoteller i Wien

Wien

Overnat som en kejser i Wien – vi byder indenfor på fire forskellige hoteller

Billigt hotel Wien

Hos Motel One holder vi meget af Wien, og derfor finder du hele fire forskellige Motel One hoteller i byen. Alle med individuelt design, moderne værelser og imødekommende personale. Ankommer du med tog, eller er du på forretningsrejse? Så er vores designhoteller ved hhv. West- og Hauptbahhof et oplagt valg. Vil du hellere bo midt i byen, får du det som blommen i et æg på de to centrale hoteller Motel One Wien Staatsoper og Motel One am Prater. Glæd dig til at mærke byens særlige stemning helt tæt på. Start dagen med en sund morgenmad, hvorefter du i ro og mag planlægger dagens program ved hjælp af vores gratis wi-fi. Så snart du træder ud ad hoteldøren, starter din opdagelsesrejse gennem Wien. En ting er sikkert: Du får højst sandsynligt brug for at komme igen, for den østrigske hovedstad er fuld af attraktioner. På den ene side er der den pragtfulde arkitektur: De barokke bygninger ved Ringstraße, den gotiske domkirke St. Stephan og de mange bygninger i jugendstil, der hvert år tiltrækker mere end fem millioner turister. På den anden side er der byens store fokus på kunst. Herefter kommer musik, historie... og et natteliv, der på ingen måde står tilbage for Europas andre hovedstæder. Uanset hvad du interesserer dig for, kan du kort sagt ikke undgå at få en forrygende ferie i Wien!


Læs videre

Billige designhoteller i Wien – dit Motel One

Den arkitektoniske arv efter det mægtige Habsburgermonarki er fortsat tydelig i Wiens bybillede den dag i dag. Habsburgernes overlegne byggekunst kommer tydeligt til udtryk i de pragtfulde barokslotte Schönbrunn og Belvedere samt byslottet Hofburg, der i mere end 650 år dannede rammen om kejserslægtens liv.

Ønsker du at dykke nærmere ned i Wiens sagnomspundne kejserhistorie, er Schönbrunn Slot med det store parklandskab og verdens ældste zoologiske have et godt sted at starte. Fra vores designhotel ved Wien Westbahnhof er du fremme ved det imponerende barokslot på få minutter. Schönbrunn Slot er erklæret UNESCO verdenskulturarv, og her kan du gå i fodsporene på Kejserinde Sisi, udforske det eventyrlige parkanlæg og lade dig imponere af de pragtfulde gemakker.

Wien har ofte snuppet den globale førsteplads som byen med den højeste livskvalitet, og byen har da også virkelig meget at byde på, både for lokale og for turister. I de traditionelle kaffehuse langes friskbryggede kaffespecialiteter såsom melange, häferlkaffee og einspänner over disken, og er du til Wienerschnitzel, må du afgjort smage den her – intet andet sted er den så mør og saftig.

 

Wiens indre by er dog ikke kun fuld af caféer og restauranter, men præges også af domkirken St. Stephans imposante arkitektur. Domkirken St. Stephan er byens vartegn. Den stammer tilbage fra det 12. århundrede og står som landets vigtigste gotiske bygningsværk. Ikke langt fra domkirken ligger byslottet Hofburg, der tidligere fungerede som monarkiets politiske centrum.

Har du fået nok af historiske bygningsværker? Måske trænger du i stedet til en rigtig god bytur? Så anbefaler vi, at du udforsker Wiens elektroniske musikscene. Denne kan du opleve på mange af byens natklubber. Det perfekte udgangspunkt for en festlig aften i byen udgøres af den såkaldte Bermudatrekant, der afgrænses af Schwedenplatz, Morzinplatz og Rotenturmstraße. Er du på udkig efter mere alternative klubber, vil du føle dig hjemme i kvarteret Spittelberg i det 7. og 8. distrikt. Har du lyst til at gnubbe skuldre med Wiens unge og hippe klasse? Så er Naschmarkt et oplagt sted. Wien er kort sagt kontrasternes by – her mødes nyt og gammelt, fortid og nytid, opulent og alternativt, hvilket gør det nemt at blive vild med Wien!


Læs videre

Like the price · love the design

Book online nu, og glæd dig til masser af fordele

  • Videreanbefaling
    (31.166 Bedømmelser)

  • Book online nu, og glæd dig til masser af fordele

    Prisgaranti: altid den laveste pris

  • Book online nu, og glæd dig til masser af fordele

    Kun her: Det sidste ledige værelse

  • Book online nu, og glæd dig til masser af fordele

    Book uden kreditkort*

  • Book online nu, og glæd dig til masser af fordele

    Kan afbestilles gratis frem til kl. 18*

*Gælder ikke i perioder med messer og events

Nyligt åbnede

Se vores nye hoteller