1 hotel i Prag
Oversigt over de mange fordele ved Motel One
Hvorfor booke online nu?
*Gælder ikke under messer og events
Flere fordele med
*Værdikuponen kan ikke anvendes til eksisterende bookinger. Kan indløses i forbindelse med en fremtidig booking inden for 3 måneder fra oprettelsesdatoen; alle ankomstdage er mulige; der kan kun benyttes én beOne værdikupon pr. booking.
Prag
Den gyldne stad
Prag går også under navnet "Den gyldne stad", ligesom hele den gamle bydel er blevet udnævnt til UNESCO verdensarv-by. Den tjekkiske hovedstad er dog mere end blot historiske pragtbygninger og gyldne spir. Byen kan nemlig også byde på kunst, kultur og natteliv i verdensklasse. Omvendt er det nu bestemt heller ikke kedeligt at udforske byens fascinerende historie eller beundre de mange arkitektoniske mesterværker. Uanset hvad du skal se og gøre i Prag, er vores designhotel i centrum af byen den perfekte base for ture rundt i byen. Motel One Prag byder på individuelt indrettede værelser, et unikt design og et imødekommende personale – her føler du dig kort sagt straks hjemme. Den sunde morgenmad sikrer dig en god start på dagen, mens gratis wi-fi gør det til en smal sag at planlægge dagens program. Trænger du til en velskænket tjekkisk pilsner, er det bare at slå dig ned i vores hyggelige One Lounge.
Prags mange berømte seværdigheder såsom Karlsbroen, Prag Borg og det middelalderlige rådhusur har gjort byen til en af Europas mest populære hovedstæder, i hvert fald lægger over fem millioner turister årligt vejen forbi den tjekkiske hovedstad. Uanset om det er din første eller tiende gang i Prag, kan disse enestående bygningsværker ikke undgå at gøre indtryk.
Prisvenlige designhoteller i Prag – dit Motel One
Når du forlader vores hotel i nærheden af Prags Hovedbanegård, befinder du dig midt i byens pulserende centrum.
Prag Borg er ikke bare en enkeltstående borg, men derimod et stort og sammenhængende kompleks med talrige tårne, kirker, paladser, haver og sale. På den anden side af Moldau (set fra hotellet) troner verdens største lukkede borgkompleks over den tjekkiske hovedstad. Ud over den imponerende arkitektur kan du også beundre Böhmens kronjuveler, ligesom du i Skt. Vitus Katedralen kan se det sidste hvilested for nogle af byens mest kendte religiøse personer. Et andet højdepunkt er et besøg i den verdensberømte forfatter Franz Kafkas lejlighed.
Når det er tid til at begive dig over på den anden side af byen igen, bør du vælge Karlsbroen. Selvom du ikke er specielt interesseret i historie, kan du ikke undgå at blive imponeret over dette enestående bygningsværk.
Tilbage i den gamle bydel kan du med fordel lægge bykortet væk og udforske de små snoede gader på må og få. Hvert gadehjørne og hver plads i den UNESCO-certificerede historiske bydel er nemlig en stemningsfuld oplevelse i sig selv. Det gør skam ikke noget, at du farer vild, for det skorter ikke på hyggelige små caféer og butikker, hvor du kan tage en lille pause undervejs.
Den gamle bydel og barkvarterne
Den gamle bydel breder sig over 9.000 kvadratmeter og skifter karakter i takt med døgnet. I dagtimerne er historiske bygninger som Kinský Palace, Huset ved Stenklokken eller rådhustårnet med det berømte astronomiske ur stensikre programpunkter. Det astronomiske ur stammer fa 1410 og blev på dette tidspunkt regnet for et avanceret mesterværk.
Om aftenen lokker talrige natklubber med svedige beats og velskænkede tjekkiske fadøl, en kombination der både tiltrækker lokale og turister i stor stil. Hvis du virkelig vil lære hemmeligheden bag Prags store popularitet at kende, bør du dog sætte kurs mod kvarteret Vinoradska. Eller den centrale bydel Nové Město, der trods betegnelsen "den nye by" faktisk er 600 år gammel. Skal det være mere alternativt, er den brogede bydel Žižkov et godt bud. Besøg f.eks. Nákladového nádraží Žižko, der er et kombineret kunst- og caféprojekt i et nedlagt jernbanedepot. Andre højdepunkter i Žižkov omfatter de mange lokale barer og pubs.
Trænger du til en lille pause fra byens hektiske puls, kan du med fordel tage et lille hvil eller pitstop i vores hyggelige One Lounge!