Motel One København

Velkommen til dit hotel i København! Se vores hoteller i denne by.
Dette hotel i København hitter med sin centrale beliggenhed.
Oplev unikt indrettede designhoteller med et regionsspecifikt touch.
Smag på regionen: Til morgenmaden og i baren finder du mange forskellige lokale retter og drikkevarer.
Dette hotel i København hitter med sin centrale beliggenhed.
Oplev unikt indrettede designhoteller med et regionsspecifikt touch.
Smag på regionen: Til morgenmaden og i baren finder du mange forskellige lokale retter og drikkevarer.

1 hotel i København

Book online nu, og glæd dig til masser af fordele

Prisgaranti: altid den laveste pris
Kun her: Det sidste ledige værelse
Gratis afbestilling frem til kl. 18.00*
Book uden kreditkort*

*Gælder ikke i perioder med messer og events

Flere fordele med

1x gratis morgenmad*
Tjek ind online, og spar tid
Brug din smartphone som keycard
1x gratis velkomstvand pr. ophold
Sen check-ud på søndage
Book med kun 1 klik

*Værdikuponen kan ikke anvendes til eksisterende bookinger. Kan indløses i forbindelse med en fremtidig booking inden for 3 måneder fra oprettelsesdatoen; alle ankomstdage er mulige; der kan kun benyttes én beOne værdikupon pr. booking.

Günstiges Design Hotel KopenhagenGünstiges Design Hotel Kopenhagen

København

Kultur, shopping og historisk charme i hovedstaden


Med sine trendy brokvarterer og sin berømte badehavn i kombination med et højt internationalt niveau inden for kultur, gastronomi, shopping og rekreative muligheder, er København altid et besøg værd. Her kan du både stå på ski midt i byen på CopenHill, nyde Nordens største madmekka på Refshaleøen eller slappe af ved havnekanten med en svalende dukkert. Hertil kommer nytænkende arkitektur og spændende attraktioner, der for længst har gjort København til en af Europas mest populære metropoler. Turisterne sætter dog ikke kun pris på byens moderne indslag, men også på middelalderbyen med dens smalle brostensbelagte gader, små beværtninger og unikke butikker. Og så skal de selvfølgelig også et smut forbi Den lille Havfrue på Langelinie, selvom de vist ofte bliver overraskede over Den lille Havfrues ringe størrelse i virkeligheden. Med sine kun 125 cm er hun faktisk et af de mindste byvartegn overhovedet, hvilket dog ikke har påvirket Københavns popularitet og anseelse. Det skyldes uden tvivl også hovedstadens hyppige topplacering på diverse lister over verdens bedste byer at bo i målt på livskvalitet. Så sent som i 2021 blev København således igen udnævnt som verdens bedste by at bo i af det internationale livsstils-, kultur- og rejsemagasin med mere, Monocle.


 

Fra Christiansborg til Christiania

 


København udmærker sig især ved sine mange maleriske kanaler og sit hyggelige havnemiljø, der både indbyder til sejlads, afslapning og badning. Det betaler sig dog også at vende blikket mod land:
Her står attraktionerne nemlig i kø, særligt hvis du gerne vil dykke ned i Københavns spændende historie. Besøg f.eks. Christiansborg Slot med de kongelige repræsentationslokaler, de kongelige stalde, det kongelige festkøkken, Christiansborg Slotskirke og ruinerne under slottet. Lige ved siden af finder du Christians d. 4's imponerende bygningsværk med de irgrønne slangehaler: den gamle børs fra det 17. århundrede. Andre klassiske attraktioner tæller Københavns Rådhus, Rosenborg Slot og Vor Frelsers Kirke på Christianshavn med det spiralsnoede spir. Fans af moderne arkitektur kan lægge vejen forbi det kongelige bibliotek, Den Sorte Diamant, nappe en forestilling i Skuespilhuset eller Operaen på Holmen, eller besøge Dansk Arkitektur Center i BLOX. Det kan så afgjort også anbefales at besøge Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, hvor særligt Gamle Scene med sine historiske loftsmalerier og store prismelysekrone imponerer.


 


Udforsk Københavns klassiske attraktioner


Er du mere til moderne underholdning? Så læg vejen forbi det altid smukt oplyste Tivoli, der er en oplevelse hele året rundt. Har du lyst til en smule afveksling? Så sæt i stedet kursen mod Bakken nord for København, verdens ældste eksisterende forlystelsespark! Apropos forlystelser: Er du mere til shopping end til pariserhjul og candyfloss? Så gør et kup i de små designbutikker i Pisserenden, eller prøv shoppinglykken hos de store mærkevarebutikker på Strøget. Strøget er en Europas længste gågader med et væld af butikker, spisesteder og caféer, men også med smukke seværdigheder som f.eks. Helligåndskirken, Vor Frue Kirke og Storkespringvandet på Amagertorv. Vild med boligindretning? Så besøg Magasin eller Illums Bolighus på Strøget. Al den shopping gør en sulten. Skal det være det helt klassiske København, kan du lægge vejen forbi en af byens største turistmagneter: maleriske Nyhavn med sine farvestrålende huse og hyggelige fortovsrestauranter. En anden turistmagnet er fristaden Christiania. Faktisk er fristaden fra 1971 Københavns fjerdestørste turistattraktion med omkring en halv million besøgende årligt. Gå på opdagelse blandt kreative selvbyggerhuse i alle tænkelige former og farver, eller kig forbi stadens spisesteder, værksteder, gallerier og spillesteder.

Dit prisvenlige designhotel i København – Motel One


Vores prisvenlige hotel kan måske ikke helt hamle op med Christiania, hvad angår alternativt byggedesign; til gengæld ligger det midt i byen og byder på et stilrigtigt og individuelt indretningsdesign. Stilfulde værelser, gratis wi-fi og en alsidig morgenmadsbuffet til en fornuftig pris – her får du noget for pengene. Dette hotel udgør den perfekte base til at udforske København. Her er du hurtigt fremme ved byens største attraktioner, enten til fods eller med metro. En anden oplagt mulighed er selvfølgelig at udforske hovedstaden på to hjul; København er trods alt kendt som en af verdens bedste cykelbyer. Du kan f.eks. følge den 8 km. lange cykelrute Den Grønne Sti, der forbinder kvarterne Nørrebro og Frederiksberg. På vejen kommer du bl.a. forbi Nørrebros prisvindende byrum Superkilen og den smukke KVL-have fra 1858. Efter en begivenhedsrig dag i byen med masser af sightseeing, shopping, kultur og gastronomi, står vores venlige personale klar til at tage imod dig. Uanset om du trænger til en kølig drink i baren eller ikke kan vente med at lægge hovedet på puden og fordøje dagens mange indtryk. Godnat!

Følg os

Betalingsmetoder

VisaDiscover Network

SSL-KRYPTERING

SSL-KRYPTERING

Vi overfører alle data med sikker SSL-kryptering.